fredag den 31. januar 2014

en verden der har glemt at amme

Drømmer mig væk til et sted
Hvor ingen følger med
Hvor ingen stiller krav
Men alt bare går med stille trav
Virkeligheden nu
Som da glasset gik itu
Tænker på dig
Dengang jeg følte jeg var mig
Var oplevelsen et hav
Hvor jeg forblev tav
Eller var jeg blot for sej
Til at opleve at det hele var en leg
Ser frem mod en tid
Hvor alting blot tages med et enkelt bid
Lægger mig alligevel til ro
Som dengang vi var to
Intet er det samme
Men jeg laver mig en ny ramme
Intet bliver nogensinde det samme
Men erfaring er den dyrebareste stamme
Uden den er vi dog blot lamme
I en verden der har glemt at amme
Læg dig til ro
Men aldrig uden at tro

kærlighed bliver til

Kærlighed
Rummer ordene kær, ærlig og hed
Måske man for at mærke kærlighed skal være kær?
Måske man også skal være ærlig?
Måske man også skal være hed?
Forhold
Rummer ordene for og hold
Gad vide om man skal forholde sig til eller gøre hold?
Nogle gange indsætter man også par, så får man parforhold
Par betyder to - parforhold betyder to om et forhold
Hvad er et forhold? og hvad er et forhold når man er to?
Nogle gange bliver et parforhold til ægteskab
Ægteskab
Rummer ordene æg, ægte, te og skab
Måske et ægteskab skal plejes som et æg før det giver liv?
Måske et ægteskab skal være ægte, som god te kan være det?
Måske et ægteskab skal skab(es) og ikke bare er?
Nogle gange bliver et ægteskab til et godt venskab
Venskab rummer ordene ven, en og skab
Måske fordi man med tiden bliver til gode venner?
Måske fordi gode venner giver en plads til at være en?
Måske fordi et godt venskab også skal skabes?
Nogle gange giver kærlighed, forhold, parforhold, ægteskab og venskab lykke
Nogle gange gør de ikke
Men temmelig sikkert er det, at de udgør store dele af livet


Copyright, Kristoffer Høyrup Sørensen, Juni 2011

glemmer at stå

Når himlen er blå, glemmer jeg at stå.

Falder, hvor jeg burde have stået, men ser mig af solen slået.

Solen, der slanger sig langs molen - hvorpå hun står - som var hun et glas samlet af forskellige skår - fra hver sine år.

Solen rammer kjolen og lyset hende på molen - lammer dit hovede, dine tanker og din fornuft! Du vender dig om og ser væk fra solen!

spørgsmål på grænsen

Et spørgsmål besvares.. et nyt spørgsmål rejses..
Et spørgsmål rejses.. et nyt spørgsmål besvares..

Hvad er et svar? Står det os alle helt klart?
Hvad betyder et svar? Det forlyder det giver vished - men hvad er vished i en tid uden bevidsthed?

De spørgsmål der stilles er ikke længere de samme.. men alle sat i nøje planlagt ramme..
Grænser.. overskrides ikke.. men forstærkes!

Men jeg er på trods af udviklingen fyldt med spørgsmål.. 
Jeg tørster efter udvikling og tør godt forandring.. hvor andre maner til forvaltning!

Derfor
Stiller jeg spørgsmål
Ikke fordi jeg vil have svar
Ikke fordi jeg vil blive klogere
Men blot fordi
Jeg må
Jeg skal
For ingen gør det længere
Ingen tør det længere

Jeg stiller derfor spørgsmålet, tør du?

fra varm til kold kaffe

Kaffen er varm
Tankerne kolde
Natten lang og dagen kort
Tankerne mange
Løsningerne få
Livet er en storetå
Eller måske en lilletå
Altid på vej
Hvorhen vi ved ej
En dag vi rammer en vej
Eller ender i ståhej
Enten eller men aldrig med for mange deller
Kaffen er nu kold
Tankerne varme

Copyright, Kristoffer Høyrup Sørensen, Juni 2011

at tænke på at tænke

Jeg lægger mig
Dagen er gået, uret slået - tiden gået

Jeg lukker øjnene
Tænker så det holder mig i lænker

Jeg tænker længe
Helst ikke på penge
Ofte tænker jeg bare på at tænke

At tænke på livets store og små finurligheder
Og ligeså alle dets mange muligheder

Engang imellem tænker jeg tilbage
Vender alle minderne som var jeg ved at rulle dej til en kage

Nogle gange tænker jeg fremad
Den vej kommer der sjældent noget godt ud ad

Tænker ofte på idag
Som mens jeg venter bliver til igår
For uret det slår stadig
Og tiden den går, som den også gjorde igår

Jeg har en tendens til at glemme nuet når jeg tænker
Måske er det derfor at jeg når jeg tænker ofte ender med at føle mig i lænker

ved samme bord

Hun har dig allerede flyvende
Og du ved det ikke engang

Du ligger på skyen
Solen stråler på dig
Men du ser det ikke
Du gemmer dig bag torden
Man skulle tro du var fjorten

Jeg bebrejder dig det ikke
Tværtimod forstår jeg det

Hun er ikke alene
Og det ved du

Du føler du bliver brugt
Men er stadig for hende den forbudte frugt
For dig er hun det paradis
Som Eva opgav for smagen af netop den frugt

Kapitlet er ikke færdigt skrevet
Men hvem der skriver næste ord
Ved kun dem der sidder ved samme bord

Pespektivisme

Perspektivisme..

Kaldte Nietzsche det..

Altså det, som vi alle lider af..

Alle, som i det moderne menneske..

De moderne mennesker vi er..

Vi vælger selv vores perspektiv.. vores virkelighed..

Ingen skal fortælle os hvad der er rigtigt og forkert..

Vi er forklædte turister.. ferie; det bedste vi ved..

Oplevelser vi tæller.. æstetiske mennesker, sagde Kierkegaard..

Tæller oplevelser, 1, 2 og 3 - men kun de gode!

De dårligere glemmer vi! Hvorfor? Fordi vi kan!

Vi kan vælge at glemme dem! Vi har valg nok!

Valg; gør de os lykkelige?

Jeg tror det ikke.. med flere valg mindskes muligheden for lykke proportionalt..

Med alle de valg må der være et perfekt valg? Men det er der sjældent alligevel..

Hvorfor vi ofte nøjes med det der bare var godt!

Godt, med visheden om at der jo var flere valg der kunne være taget. Hvorfor et af dem måske nødvendigvis ville have været bedre?

Græsset er jo altid grønnere på den anden side, du ved!

Så spørgsmålet står.. kan vi blive lykkelige idag?

Eller hørte lykke en anden perspektivering og virkelighed til?

Untitled

den samme sang, men alligevel så anderledes

den samme drøm, men så fjern igen

føler mig som en klovn på stylter, som til trods applaus fra publikum modtager

tager et valg, stiller op til et nyt

føler mig flad, før var jeg egentlig så glad

det er jeg stadig, men ikke på samme måde

begynder alt nu med måde?

smider endnu et frø i jorden

venter på det gror

forhåbentlig er det, netop, det frø der kender hvor mit hjerte bor

livets tunge sten

der

bag buske og træer

leger de

uvidende

befriende

vellystigt

der

er de skjult

for voksenverdenens tunge skuldre

der er de lette

som små unikke fjer

før

de skal løfte

livets tunge sten

Copyright, Kristoffer Høyrup Sørensen, 2013

om vandrende pinde, nødvendighed og besindighed bl.a.

om en vandrende pind forsvinder jeg ind

ind i en verden, hvor det er svært at vælge min tallerken

som et barn leger med sin legetøjsøgle, leger jeg med min voksendomsnøgle

er stadig et barn, men følger tidens tarm

af nødvendighed og besindighed - er jeg måske på vej til anstændighed

hed, kærlighed, hed, fordomsfuldhed, hed, herlighed - lejlighed

særlighed, er jeg, det ved jeg, det mærker jeg - det siger jeg

kærlig, særlig, mærkelig, lig dig, lig mig, lig dem - lig os

os, vi, de, dem - mennesket

menneske, søn, datter, kone, mand, ven, kammerat, allieret og fjende

alle er vi - mennesker

mennesker på et skrøbeligt fundament, uden helt at have forstået vores incitament

som en vandrende pind, forsvinder jeg igen ind

(Copyright, Kristoffer H. Sørensen, Juni, 2013)

livets sorte bælte

smask, uden at sige pladask

flask, uden at flaske sig

dej, uden at ælte, men på en cykel uden at vælte

har endnu ikke fået livets sorte bælte

Copyright, Kristoffer Høyrup Sørensen, 2013

hedensk rock

jeg sætter mig med min kaffe
finder min avis
uden helt at sætte pris

læser en nyhed
bliver en smule deprimeret lige der
men jeg læser om et drab langt fra hvor jeg har nær

finder mit blad
måske kan det da gøre mig glad
læser at jeg skal leve sundt
at min kaffe ikke engang er mig sund eller forundt

går mig en tur
for at lufte hovedet og mine tanker
det er da også noget de siger er sundt for mit hjerte som stadig banker

kommer hjem
tænder for mit tv
ser på tekst-tv at i morgen skal jeg ikke gå, men snarere løbe
hvad er det egentlig for en ting jeg også skal købe?

ligger mig forvirret i sengen
lukker mine øjne for dagenes ragnarok
mens jeg lytter til hedensk rock
jeg har sgu snart fået nok

Copyright, Kristoffer Høyrup Sørensen, Juli 2013

mandag den 13. januar 2014

få øjeblikke

Få øjeblikke

Få øjeblikke tæller så meget…
Få øjeblikke tælles for meget…
Få øjeblikke glemmes for meget…
Få øjeblikke glemmes aldrig…
Få øjeblikke finder sted…
Få øjeblikke finder aldrig sted…
Få øjeblikke leves…
Få øjeblikke leves ikke…
Få øjeblikke får få øjeblikke til at virke uendelige…
Få øjeblikke får få øjeblikke til at synes korte…
Få øjeblikke får livet til at føles hårdt…
Få øjeblikke får livet til at føles godt…
Få øjeblikke består alting af…
Få øjeblikke består ingenting af…
Få øjeblikke…

Copyright, Kristoffer Høyrup Sørensen, Juni 2011!

natteravne prosa

dansende, syngende, sovende
halvvejs døde
søger
hvad?
hverdagen, trældom?
glæder?
kedsomhed?
gentagelser?
monotont eller stereo
stereotyper ser vi
du og jeg
jeg selv
fordomme, forgår, kommer
fordoms tider
svundet ind, sunget ud
sover, vågner, sover, drømmer
godnat

Copyright, Kristoffer Høyrup Sørensen, Juni 2011

en, to, tre millioner

Vågner..
En, to, tre, millioner..
Kopper af kaffe..
Forbrug.. et forbrugssamfund.. 
Energi.. coffee power..
Til dagen, til aftenen, til livet - hverdagen!

Tid er lig med forbrug, forbrug er lig med tid..
Køber glæde, sælger sorg!
TV'et vores alter, computeren min borg!

Sover..
En, to, tre, millioner..
Af mennesker.. alene og sammen..
Sammen og alene..
(For)brugte!

matematikken i livet

Natten adderer

Mens dagen subtraherer

Tankerne multipliceres

Konsekvenserne divideres

at tælle til ti

klokken har slået, i morges var i morges, idag er idag og nu er nu
imorgen bliver til i morgen om jeg vil

klokken går, men står jeg, eller går jeg?

hvilken energi mærker jeg, ryger den igennem mig som vand i en si?
står lykken mig i det hele taget bi? kan jeg egentlig huske at tælle til ti?

men hvad er det der sidder fast i min si? kan jeg lade mit hjerte være det bi?
eller skal jeg lade det si, fordi det er mig uden pli?

1-2-3: jeg lærer at tælle igen

4-5-6: inden alt bliver vendt

7-8-9: idag bliver til i morgen om jeg får det hele gemt eller glemt

10: i dag skal lykken stå mig bi!

Copyright, Kristoffer Høyrup Sørensen, Januar 2013

livet er en hoppebold

jeg holder det i hånden, men det er alligevel utilregnelig

som en hoppebold kastes afsted således foregår også livet

jeg ved ikke helt hvor det ender, men jeg kan holde øje med hvor det lander

og samle op hver gang det ikke lige rammer der hvor jeg sigtede

derfra må jeg kaste ud på ny


Copyright, Kristoffer Høyrup Sørensen, 2013

den uvidende egoist

med mærket udenpå
uden tanke på mærket indeni

med solbriller der dækker
så sjælen den ikke knækker

altid i 5 gear
ingen tid til reparation og relation

med et bakgear uden funktion
sættes kursen uden reel destination

sådan suser vi frem
på jagt efter alting og intet

og 

mest lykkelig er den uvidende egoist


Copyright, Kristoffer Høyrup Sørensen, 2013

mandag den 6. januar 2014

Stærk kommentar om skilsmisse!

Sidder med min kop kaffe, forberedelse og lytter imens til min podcast af Radio24syv - Ibens.

Emnet for denne podcast er skilsmisse, og programmet starter ud med en oplæsning af et ydmygt brev fra en læser, der lige er blevet skilt. Efterfølgende følges der op på dette mellem værten og lytteren (moderen til forfatteren af brevet), og denne stærke kommentar nederst kommer:

"Er det troen der har båret dig igennem 36 år nu efterhånden?"

"Og viljen!"

"Troen og viljen!"

"Ja!"

"Skal vi så have ondt af din datter, eller hvordan skal vi egentlig have det?!"

"Nej, man skal ikke have ondt af nogen, som har oplevet at elske. For det der er værre - er det aldrig at have prøvet at elske!"

En stærk kommentar om et emne der efterhånden berører mange.


43% af vi mennesker bliver skilt. Det tal er stigende. Det er tankevækkende! For kan man egentlig ophøre med at elske? Kan kærlighed der er blive til var?